Tilladelse til urenset kloakvand i Simested Å er en ”ommer”
- Fredning
- Miljø
- 30. januar 2018
5.000 m3 opblandet urenset spildevand direkte ud i Simested Å uden rensning. Det var indholdet af dén tilladelse, som Vesthimmerlands Kommune i begyndelsen af december sendte til Vesthimmerlands Vand, der bl.a. har ansvaret for renseanlægget i Aalestrup.
Efter en klage fra DN inviterede Vesthimmerlands Vand imidlertid til et møde, hvor ikke kun DN, men også Danmarks Sportsfiskerforbund deltog sammen med en repræsentant fra Vesthimmerlands Kommune. Resultatet blev, at Vesthimmerlands Kommune nu har trukket tilladelsen tilbage og Vesthimmerlands Vand går i gang med at at udarbejde en ny ansøgning.
Overfredningsnævnets kendelse i 1970 om fredning af Simested Å fastsætter klart og utvetydigt, at ”Den fredede åstrækning må ikke forurenes”. Foto: Sten Søndergaard
Langtrukken spildevands-separering
Den oprindelige tilladelse skyldes, at Vesthimmerlands Vand har lavet en trykledning til spildevand fra Aalestrup til det nyere Stistrup Renseanlæg ved Lovns Bredning, så man kan lukke renseanlægget i Aalestrup. Trykledningen kan bare ikke klare opgaven, når det regner kraftigt i Aalestrup og omegn. Indtil videre er det nemlig kun halvdelen af Aalestrup, der har fået separeret spildevand og regnvandvand. I resten af Aalestrup løber regnvandet stadig i fælleskloakken sammen med spildevand fra toiletter og køkkenvaske. Det er lige nu Vesthimmerlands Vands plan, at hele byen skal have separeret spildevand og regnvand i løbet af de kommende 5-7 år.
Simested Å er på strækningen fra Aalestrup og nedstrøms både fredet og omfattet af Naturs 2000-beskyttelsen. Åen er også habitatsområde med beskyttede fisk og dyr.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: