De gamle jord- og stendiger - her fra Holmen mellem Vesterbølle og Ullits - er ikke kun væsentlige kulturminder. De er også ofte levested for arter, som ellers ikke kunne overleve i vores intensivt dyrkede landbrugsland. (Foto: Sten Søndergaard)

 

Landmand slipper for billigt fra at nedlægge diger

DN klager over en afgørelse fra Vesthimmerlands Kommune, der giver en landmand ved Svingelbjerg dispensation til at fjerne et beskyttet dige mod at genetablere diger, der allerede ligger der i forvejen

 

Engene ved Lerkenfeld Å mellem Vesterbølle, Svingelbjerg og Gammel Ullits var i gammel tid vigtige for det studeopdræt, der skaffede velstand til Vesthimmerland. Med tiden blev græsningsarealerne indhegnet med et tætmasket net af jorddiger, der i dag ligger som vigtige kulturminder om en tid, hvor studene blev drevet sydpå ad Hærvejen til markederne i Hamborg og Amsterdam. Digerne er også vigtige levesteder for planter, insekter og smådyr, som ikke ellers kan klare sig i det naturfattige landbrugsland.

Derfor reagerer Danmarks Naturfredningsforening, når en landmand jævner et dige med jorden for at udvide sit dyrkningsareal eller for at komme nemmere om ved markarbejdet. Det er kommunen, der skal påtale hærværket og sørge for at diget igen bliver etableret. Ofte bliver løsningen imidlertid, at kommunen aftaler med landmanden, at han kan slippe for at genetablere det ødelagte dige mod at lave et erstatningsdige et andet sted, hvor det generer markdriften mindre.

Det er normalt DN's holdning, at et sådant erstatningsdige skal være betydeligt længere end det ødelagte dige. Ellers vil alt for mange landmænd være fristede til at jævne endnu flere værdifulde, beskyttede diger med jorden.

Helt galt går det, når de erstatningsdiger, kommunen pålægger landmanden at genetablere, allerede ligger der i forvejen. Så bliver det en billig omgang for landmanden.

Det er tilfældet for en digesag, netop fra engene tæt på Lerkenfeld Å. I 2009 eller 2010 fjerner en landmand her 104 meter dige mellem marken og engen. Forholdet påtales af Vesthimmerlands Kommune i 2014, i 2016 går Slots- og Kulturstyrelsen ind i sagen og Nordjyllands Historiske Museum er ude at kigge på forholdene.

I 2018 godkender Vesthimmerlands Kommune landmandens ønske om at nøjes med at etablere erstatningsdiger, hvor der i forvejen er diger, som dog ikke er registrerede. Det klager Slots- og Kulturstyrelsen over, hvorefter landmanden går med til at etablere yderligere to digestykker - som også findes i forvejen. Den løsning går Vesthimmerlands Kommune så med til.

Danmarks Naturfredningsforening synes imidlertid ligesom Slots- og Kulturstyrelsen, at landmanden slipper for billigt. Ødelagte, beskyttede diger kan ikke erstattes med diger, der ligger der i forvejen, heller ikke selv om digerne efter kommunens afgørelse skal forhøjes lidt. Derfor har DN nu klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.