En ensom ene, forblæst og afgnavet af kreaturerne, illustrerer de barske livsbetingelser på de Himmerlandske Heder - her i den østlige udkant af Oudrup Østerhede nær den uberørte Bruså. (Foto: Sten Søndergaard)

.

Formand Svend Dahl var guide på turen og fortæller her om Hedens Pletvinges afhængighed af planten Djævelsbid. (Foto: Sten Søndergaard)

Djævelsbid har fået sit navn, fordi roden ser ud som om selve djævlen har bidt den af nedefra. (Foto: Sten Søndergaard)

Ud over naturoplevelsen og ny viden om Johannes V. Jensen gav turen også en af deltagerne kontant udbytte i form af en god håndfuld brunstokkede rørhatte. (Foto: Sten Søndergaard)

Litteraturforskeren Aage Jørgensens foredrag på Johannes V. Jensen Museet i Farsø gav en grundig gennemgang af forfatterens interesse for landskabsfredning. Den tids kratluskere kom fra det højere borgerskab og det akademiske miljø. Biodiversitet var endnu ikke aktuel. Johs. V. Jensen var i højere grad fortaler for fredning af oltidsminderne og de storladne landskaber.

Efterfølgende var der en tur til De Himmerlandske Heder med stop på højen på Lundby hede og højen ved P-pladsen på rute A29. Højene på de Himmerlandske Heder er gennemgående uden navne -  Geodætisk Institut har aldrig fundet egnen værdig til en navngivning af højene.

Fra den sidste høj gik turen til fods til Skarpsallingkarrets findested i Rønhøj Plantage. Undervejs gjorde vi bekendtskab med planten Djævelsbid og den sjældne  sommerfugl Hedens Pletvinge, der kun lever, hvor der findes Djævelsbid. Blomsten og sommerfuglen er af DN udpeget til at være under beskyttelse af bl.a. Vesthimmerlands Kommune.

Arrangementet havde cirka 30 deltagere og fandt sted i flot septembervejr.

.

Vil du selv besøge heden, giver flg. link en god vejledning:

http://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/De_Himmerlandske_Heder_2010.pdf

Højene på De Himmerlandske Heder - her højen ved Lundby - byder på uovertrufne flotte kig milevidt i alle retninger. (Foto: Sten Søndergaard)