Kommunen på rette kurs med nye regulativer
- 13. maj 2019
Lerkenfeld Å med Lerkenfeld Gods i baggrunden. Netop nu er Vesthimmerlands Kommune ved at revidere regulativerne for de vandløb, der hører til Lerkenfeld Å-systemet. (Foto: Sten Søndergaard)
Det er to modsatte hensyn, Vesthimmerlands Kommune skal få til at gå op i en højere enhed, når regulativerne for de offentlige vandløb skal revideres. Der skal på den ene side tages hensyn til natur, biodiversitet og miljø og på den anden side skal der tages hensyn til landbrugets ønske om effektiv afvanding af marker og enge.
Hensynet til naturen sikres bedst ved at lade vandløbet udvikle sig, som det selv vil, uden grødeskæring, oprensning eller rørlægning. Omvendt tilgodeses ønsket om god afvanding som regel bedst ved hård grødeskæring og oprensning af sand- og grusbanker. Kommunen er forpligtet til at tilgodese begge hensyn, når de eksisterende vandløbsregulativer revideres.
I denne omgang har Vesthimmerlands Kommune sendt forslag til 19 nye regulativer for Lerkenfeld Å og Stistrup Møllebæk-systemerne i høring. DN Vesthimmerland har læst forslagene og må konstatere, at kommunen i det store og hele har foretaget en fornuftig afvejning af hensynet til naturen og hensynet til landbruget. Der er en række punkter, hvor DN Vesthimmerland kunne ønske sig at tippe balancen lidt til fordel for biodiversitet og mere naturlig udvikling af de enkelte vandløb. Overordnet set må vi dog konstatere, at Vesthimmerlands kommune bevæger sig i den rigtige retning, især når det gælder opfyldelsen af Vandplanens målsætning om "God økologisk tilstand" i de målsatte vandløb i kommunen.
DN må dog samtidig konstatere, at regulativ-revisionen langtfra er nok til at sikre opfyldelsen af målsætningen i 2027. Der skal mere til - og det ved Vesthimmerlands Kommune godt.
Lerkenfeld Å ved Kællingetand Bro i Testrup Sogn (Foto: Sten Søndergaard)
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: