Rundbarbering af rørskoven ved Sjørup Sø i Gatten
- 28. marts 2021
Bredden til højre ligger neden for HimmerLands ejendom, mens halvøen til venstre er en del af søen, der ikke har nogen privat ejer. Der er imidlertid en tinglyst deklaration på ejendommen bagved om at mosen - og dermed halvøen - stedse skal ligge urørt og at tagrør og siv ikke må fjernes .
Selv om Sjørup Sø ved Gatten ikke er lige så kendt som Skagen - og selv om fjernelse af rørskoven i søen måske ikke er lige så dramatisk som at fjerne en klit med en gummiged, så er de to forhold dog umiddelbart sammenlignelige. De er begge en klar overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens §3. Denne bestemmelse beskytter sårbar natur og værdifulde levesteder for truede planter og dyr - men det gjorde åbenbart ikke indtryk på en sommerhusejer i Skagen. Eller i den nordvestlige del af Sjørup Sø.
Allerede 24. november henvendte DN Vesthimmerland sig til Vesthimmerlands Kommune for at bede om, at kommunen opfylder sin tilsynspligt ved Sjørup Sø. DN dokumenterede dengang en række overtrædelser af især Naturbeskyttelsesloven i den nordvestlige del af søen og søbredden, herunder at vegetationen i mosen og langs søbredden var fjernet over en strækning på ca. 110 meter.
Men det havde åbenbart ikke nogen forebyggende effekt, for den 10. marts kunne DN Vesthimmerland konstatere nye overtrædelser af loven. Denne gang i form af noget, der nærmest kan betegnes som en rundbarbering af søen og den nordvestlige bred. Med enkelte mindre undtagelser er rørskoven neden for golfbanen i søens vestlige side og hele vejen op til golfcentrets areal i søens nordende fjernet og materialet stakket op i store bunker langs bredden. Denne gang en strækning på 260 meter. Tæller man bredden langs de to dybe vige i det nordvestlige hjørne af søen med, stiger den ryddede strækning til cirka 500 meter.
Halvøen neden for en af sommerhusgrundene er endda ekstra beskyttet, fordi ejeren for en halv snes år siden åbenbart var i gang med at grave i mosen langs søbredden. Dengang tinglyste Vesthimmerlands Kommune en deklaration på sommerhus-matriklen om, at mosen - og dermed halvøen - stedse skal ligge urørt og at tagrør, siv og andre planter, der vokser naturligt i mosen, må ikke fjernes.
Ejeren er i dag den samme som dengang - alligevel er hele halvøen nu blevet barberet lige så tæt som en amerikansk marineinfanterist.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: