Marianne Jelved bakker op om DN Vesthimmerland
- Arrangement
- Naturområder
- 21. december 2018
Navn Sø, der ligger tæt ved hovedvej 29 mellem Aars og Aggersund, er en såkaldt Lobelie-sø. Navnet skyldes en sjælden vandplante, der trives i det rene og næringsfattige vand i den 22 hektar store hedesø. Naturstyrelsen, der ejer søen, har anlagt en trampesti hele vejen rundt. (Foto: Sten Søndergaard)
.
Den radikale folketingspolitiker og tidligere minister Marianne Jelved bakker op, når DN Vesthimmerland sætter fokus på Danmarks Naturfrednings ret til at foreslå fredninger.
Dansk Folkepartis forslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforenings ret til at foreslå fredninger, skal debatteres første gang i Folketinget den 24. januar. Derfor holder DN en række koordinerede arrangementer landet over søndagen inden, den 20. januar kl. 10.12.
I Vesthimmerland holdes arrangementet ved Navn Sø, hvor Marianne Jelved vil holde hovedtalen.
Folketingsmedlem og tidligere minister Marianne Jelved er hovedtaler ved DN Vesthimmerlands event ved Navn Sø 20. januar kl. 10 - 12.
Navn Sø er en ud af kun 20 egentlige natur- og landskabsfredninger i Vesthimmerlands kommune. Det var Danmarks Naturfredningsforening, der 20. februar 1970 foreslog at frede søen og dens omgivelser, i alt ca. 100 hektar. Navn Sø er en såkaldt hedesø med rent og næringsfattigt vand, og fredningsnævnet anslog dengang, at der kun findes 10-20 tilsvarende søer i hele landet. Den type søer kaldes også "lobelia-søer" efter en sjælden plante, der vokser på søbunden.
Søen blev fredet to år senere, men fredningen blev indanket for Overfredningsnævnet, der efter yderligere fire år stadfæstede fredningen samtidig med, at staten overtog de fredede arealer. I dag er det Naturstyrelsen, der står for plejen af arealerne omkring søen, der alle er åbne for besøgende.
I Vesthimmerland har Danmarks Naturfredningsforening selvstændigt foreslået 10 natur- og landskabsfredninger, mens foreningen er med-forslagsstiller på yderligere seks natur- og landskabsfredninger. Én fredningssag er rejst af fredningsnævnet selv, mens de sidste tre fredninger er små privatfredninger under ca. fem hektar.
Kun én eneste gang siden 1934 har en kommune direkte anbefalet en fredning i Vesthimmerland. Det var i 1971, at den daværende Løgstør Kommune bakkede op om fredningen af en del af Trend Ådal.
Med den viden er det åbenlyst, at Dansk Folkepartis forslag i praksis sandsynligvis vil betyde stop for flere fredninger af natur og landskab i Vesthimmerland i fremtiden - til skade for naturen og biodiversiteten.
Derfor, bak op bag DN's ret til at foreslå fredninger. Skriv under på underskriftskampagnen og mød op ved Navn Sø den 20. januar kl. 10.00
Danmarks Naturfredningeforening kan kun foreslå fredninger. Beslutningen træffes af et fredningsnævn, der består af en landsdommer som formand, et medlem udpeget af Miljøministeren og et kommune-udpeget medlem. DN er ikke repræsenteret i fredningsnævnene, men har ret til at udtale sig i fredningssager.
På landsplan er det seks ud af 10 fredninger, der foreslås af DN. I Vesthimmerland har DN siden 1934 foreslået 10 natur- og landskabsfredninger og været med-forslagsstiller på yderligere seks fredninger. Fredningsnævnet har selv rejst en fredningssag, mens de sidste tre fredninger er private og under ca. fem hektar. Kun i et tilfælde i de mere end 80 år siden Stauning-regeringen indførte fredningsværktøjet, har en kommune i Vesthimmerland direkte støttet en fredning.
Det er miljøordfører Pia Adelsteen, der står bag Dansk Folkepartis forslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til selv at foreslå fredninger. Pia Adelsteen bor i dag i Mariager og er ud over sit folketingsarbejde også medlem af kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord Kommune.
I slutningen af 2016 foreslog Danmarks Naturfredningsforening at frede den 37 hektar store Dania Kridtgrav tæt på Mariager Fjord. Her er der store biologiske værdier, bl.a. sjældne sommerfugle og orkideer, som kun kan vokse på kalkoverdrev, ligesom skrænterne er rige på fossiler.
Området plejes på udmærket vis i dag, men der er ikke adgang for offentligheden og en lokalplan giver mulighed for at inddrage en del af kridtgraven til industribyggeri. Derfor mener DN, at det er vigtigt at sikre de unikke naturværdier for eftertiden.
Ejerne er modstandere af en fredning, og Mariagerfjord Kommune er også imod af økonomiske årsager og af hensyn til de lokale virksomheder. 8. maj 2017 holdt fredningsnævnet et offentligt møde om sagen, og her deltog Pia Adelsteen. I følge det officielle referat undrede Pia Adelsteen sig over den trampesti, man vil have etableret, og som hun som borger ikke vil være med til at betale. Hun mente i øvrigt, at der bør være respekt for den private ejendomsret.
Navn Sø ligger tæt på Rute 29 mellem Aars og Aggersund. Der er skiltet ved hovedvejen - og der er en god, stor parkeringsplads tæt på søen. (Kort: Arealinformation)
TV2 Nyheder skriver 21. december kl. 21.07, at "Regeringen afviser DF-forslag om naturfredning".
I følge artiklen fra ritzau vil regeringen ikke støtte Dansk Folkepartis forslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til på egen hånd at stille forslag om at frede områder i Danmark. Det skriver miljøminister Jakob ellemann-Jensen på Facebook.
- Jeg synes, at det er rigtigt fint i tråd med den danske foreningstradition, at Danmarks Naturfredningsforening har retten til at rejse en fredningssag.
- Og at det i øvrigt er Fredningsnævnet, der træffer beslutningen i sidste ende.
- Derfor kommer regeringen ikke til at støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, skriver han.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.