Fjern byggeaffaldet og sæt grusgraven i Skatskov fri
- Naturområder
- 06. april 2021
Langt det meste af grusgraven i Skatskov er færdiggravet og efterbehandlet. Men i den østligste matrikel er der stadig et hjørne, som ikke er efterbehandlet. I stedet fylder ejeren det med byggeaffald og bruger pladsen som lager for knust beton i en kæmpestor bunke. (Foto: Sten Søndergaard)
Grusgraven i Skatskov er på 13,7 hektar. Langt det meste er færdiggravet og efterbehandlet til mark eller beplantet med buske eller træer. I den vestlige ende er der imidlertid en halv hektar, der ejes af Himmerlands Betongenbrug. Så vidt man kan se for de store bunker betonbrokker, andre former for byggeaffald og almindeligt affald og skrammel på grunden, har ejeren også en beskeden udgravning af sand i gang på sin lidt under en halv hektar store andel af den gamle grusgrav.
I den anden, østlige ende af grusgraven ligger der en noget større matrikel. Også her er der færdiggravet og delvist efterbehandlet - bortset fra et hjørne af matriklen mod nordvest. Her vidner en kæmpedynge knust beton og en opfyldning med byggeaffald om, at der ikke graves grus, men at pladsen mere bruges som deponi og lager.
Normalt stilles der krav om, at en grusgrav ryddes og efterbehandles, hvis der er gået mere end et år siden der har været gravet efter sand eller grus. I Skatskov har der ikke været gravet i den østlige del i årevis - alligevel mangler efterbehandlingen.
Derfor foreslår DN Vesthimmerland i sit høringssvar, at grusgraven nu sættes fri og lades i fred. I den østlige del af grusgraven er der gode muligheder for at der udvikler sig værdifuld natur - og det passer fint sammen med den nære beliggenhed ved Skatskov og de fredede Hverrestrup Bakker. Tilsammen kunne området blive en lille naturperle med mange oplevelser for naturinteresserede - og alle andre.
Det samme er tilfældet i Farsø, hvor grusgravningen øst for byen fortsætter. Erhvervsrådet vil gerne have arealer udlagt til industriområde - DN foreslår at se på byens presserende behov for bynære rekreative områder. Men området er stort nok til begge behov, hvis der efterbehandles fornuftigt efter endt grusgravning.
I Blære foreslår regionen at inddrage et yderligere område til udvinding af sand. Det eksisterende graveområde på den anden side af vejen er i kommuneplanen udlagt til potentielt naturområde. Derfor finder DN det naturligt, at ikke kun dette område, men også den nye sandgrav overfor efterbehandles til naturformål, når gravningen engang hører op.
Ejeren af den vestligste halve hektar af den gamle grusgrav i Skatskov bruger tilsyneladende en stor del af resten af sin ejendom til losseplads. I nordenden af arealet er der oplag af flis i kæmpebunker, i midten står et knuseværk og mod øst vidner en mindre bunke sand om, at ejeren formentlig stadig graver en smule sand op af undergrunden. (Foto: Sten Søndergaard)
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: