DN Vesthimmerland har følgende svar til Kommuneplanen for 2021 til 2033

Allerførst vil vi gerne bifalde Vesthimmerlands kommune for at inddrage lavbundsjorde til natur. Vi foreslår dog, at kommunen vælger at inddrage lavbundsområder der er udpeget i Det Grønne Danmarkskort og dermed allerede foreslået af Vesthimmerlands Kommune som økologisk korridorer og naturområder. F. eks er områderne Trend Ådal eller Tranemosen mellem Hyllebjerg Kirke og Flejsborg oplagte.

 Vindmøller

Vi har noteret at der er udpeget nye områder til opsætning af store vindmøller. Vi noterer os, at der ikke er placeret flere nye vindmølleområder, end de allerede igangsatte projekter. Vi tolker det sådan, at der ikke planlægges opsætning af yderligere møller i kommunen inden 2033. I modsat fald vil vi ønske at VHK udpeger de områder, hvor der kan placeres vindmøller i kommuneplanen.

 Solceller: Det er kun anlægget ved Bjørnstrup der er nævnt i kommuneplanen.

Ifølge TV2 ‘s oplysninger, skulle der, i Vesthimmerland Kommune,  være planlagt 6 solcelleanlæg. Samlet vil de fylde 5,8 km² sv.t. 580 HA.  Vi bifalder planer om alternativ energi, herunder naturligvis også solcelleanlæg, men finder det bekymrende, at planområderne ikke er med i kommuneplanen, især når vi kan læse at der er planlagt enkelte områder på ca 410 HA til solcelleparker. Vi finder at så indgribende arealer bør indgå officielt i kommuneplanen, således at arealer og områder synliggøres. Desuden ønsker vi at Vesthimmerlands Kommune fastlægger nogle faste retningslinjer for hvorledes solcelleparker tillades. Desuden vil de være ønskeligt hvis Vesthimmerlands Kommune derudover udpegede områder til etablering af fremtidige solcelleparker da vi forventer at behovet øges under den grønne omstilling. Solcelleparker skal selvfølgelig, placeres udenfor de områder der er udpeget i Det grønne danmarkskort.

Det er naturligvis en forudsætning at driften af solcelleparker og hegning af arealerne, skal tilgodese vilde dyrs bevægelse i landskabet.


Solcelleparken ved Navnsø placeres lige klods op ad Navnsø-fredningen. Det kræver både omtanke og hensynstagen, mener DN. (Temafoto: Pixabay)

Solcellepark op ad fredet område kræver særlige hensyn

Bedst vil det være at finde en anden placering til planlagt solcellepark ved Navnsø, hvor der ikke er risiko for forstyrrelse af beskyttede padder og visuel forurening af landskabet

 

Overordnet er DN meget positiv over for vedvarende energianlæg - herunder solcelleanlæg. Men placeringen klods op ad et fredet Natura 2000-område med fine bestande af beskyttede bilag IV-arter kræver omtanke og særlige hensyn. Det finder DN ikke er tilfældet i de foreliggende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.


Bedst vil det være at finde en bedre egnet placering af solcelleanlægget, hvor påvirkningen af landskab er mindre og der ikke er risiko for negativ påvirkning af levevilkårene for beskyttede bilag IV-arter. Men fastholdes placeringen af solcelleanlægget, må der som minimum foretages en miljøvurdering for at få
et solidt grundlag for udarbejdelsen af lokalplanen. Kommunen har imidlertid besluttet ikke at gennemføre en miljøvurdering. Denne afgørelse har DN derfor klaget over til Planklagenævnet. SE KLAGEN HER


DN finder det desuden meget betænkeligt, at den udlægning af arealer i kommuneplanen, som er resultatet af en omhyggelig forvaltningsmæssig og politisk proces, fjernes med et pennestrøg med argumenter, som DN generelt ikke finder holdbare. Det drejer sig om udlægning af dele af lokalplanområdet til:
- Særlig værdifuldt landbrugsområde
- Lavbundsareal, der kan genoprettes
- Naturbeskyttelsesinteresse
- Potentielle naturbeskyttelsesinteresser
- Økologisk forbindelse
- Bevaringsværdigt landskab


Utilstrækkelig sagsbehandling

I det hele taget er det DN’s opfattelse, at kvaliteten i den foreliggende sagsbehandling er utilstrækkelig, og at kommunen med de foreliggende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan ikke lever op til sin forpligtelse til at fremlægge et fagligt grundigt, gennemarbejdet og objektivt sagsgrundlag.

Solcelleanlægget skal efter planen ligge lige på den anden side af det levende hegn i baggrunden. Så sandsynligheden for, at en eller flere af de fredede padde-arter er flyttet ind på den lokalplanområdet, er stor. De fire beskyttede arter er: stor vandsalamander, spidssnudet frø. strandtudse og den meget sjældne løgfrø. (Foto: Sten Søndergaard)


Forslag om genslyngning af tre vandløb

Dele af Trend å og Røjbæk, en del af Lerkenfeld Å ved Højslev Mølle og hele Faldbækken bør genslynges og renoveres som en del af vandløbsindsatsen i vandplanperiode 2021 - 2027. Det foreslår DN Vesthimmerland.

Vandløbsindsatsen er imidlertid en tung og bureaukratisk proces, der kan slå de fleste initiativer ihjel. Danmark er opdelt i en række vandområder, hvor Limfjorden er det største. Området omfatter ikke kun fjorden, men samtlige vandløb, der løber til. Det betyder, at kommuner fra Ikast-Brande i syd til Hjørring i nord skal blive enige om indsatsen. I praksis har kommunerne lagt opgaven over til Limfjordsrådet, der fungerer som sekretariat for det vandråd, der skal indberette forslagene til staten.

Vesthimmerlands Kommune har inddraget Grønt Råd som sparringspartner i processen med at finde forslag til forbedring af vandløbene i Vesthimmerland. DN har en plads i Grønt Råd og dermed mulighed for at være med til at påvirke kommunens forslag. Desuden har DN-Samrådet i Nordjylland en repræsentant i selve vandrådet.

Muligheden har DN Vesthimmerland udnyttet til at foreslå mere omfattende indsatser i tre vandløbsstrækninger, hvor der er stor risiko for, at målet om god økologisk tilstand eller ikke vil kunne nås i 2027.

De tre vandløb er Lerkenfeld Å på en længere strækning øst og vest for Højslev Mølle på grænsen til Rebild Kommune, en strækning af Trend Å og Røjbæk nordvest for Morum og endelig hele Faldbækken fra udspring til udløbet i Vilsted Sø. Alle strækninger er udrettede gennem tiden - en enkelt tidligere end midten af 1800-tallet - og alle steder står strækningerne mere som kanaler end som naturlige vandløb.

Vesthimmerlands Kommune har ikke taget forslagene til sig i deres helhed, men har justeret sit samlede forslag, så det i betydeligt højere grad end tidligere tager hensyn til DN's ønsker. Afdelingen håber så på, at DN's repræsentant i Vandrådet kan tage det sidste træk til gavn for tre af de mest ødelagte vandløbsstrækninger i Vesthimmerland.

 

Trend Å nordvest for Morum ligner mere en gravet kanal end en å. Strækningen er i risiko for ikke at opfylde miljømålet om "God økologisk tilstand" senest i 2027 og derfor foreslår DN Vesthimmerland en omfattende indsats her. (Foto: Sten Søndergaard)


DN betænkelig ved vindmølleprojekt i Malle

I forhold til Kommuneplan 2017 (KP17) er det planlagte vindmølleprojekt ved Malle udvidet væsentligt. Initiativtagerne har ændret forudsætningerne gennem opkøb af ejendomme i området. Derfor er der forståeligt, at beboerne i området reagerer imod projektet.

DN gør derfor opmærksem på, at bekendtgørelsen om opstilling af vindmøller ikke kun har fokus på at udnytte vindressourcen, men fastslår, at der ved opstillingen også skal tages hensyn til bl.a. nabobeboelser, natur og landskab. Derfor peger DN på, at byrådet kan fastholde udlægningen af tre vindmøller på højst 125 meter eller helt sløjfe udlægningen af arealet til vindmølleformål.

Kortudsnittet ovenfor viser den omtrentlige placering af de fire planlagte 150-meter møller.

.


Natur og miljø med i kommunens ledestjerne

I den nye Plan- og bæredygtighedsstrategi for 2018 - 2022 sætter kommunen mere fokus på naturen og miljøet end nogensinde før - bl.a. efter forslag fra DN i Vesthimmerland.

 

Naturen og miljøet er nu den fjerde tak i kommunens strategiske ledestjerne frem til 2022 - efter forslag fra DN Vesthimmerland. At udarbejde en samlet politisk strategi for erhvervsmæssig vækst, øget miljømæssig bæredygtighed og biodiversitet kræver, at man holder tungen lige i munden. De forskellige interesser trækker umiddelbart i hver sin retning, men i den nye Plan- og bæredygtighedsstrategi gør Vesthimmerlands Kommune alligevel forsøget. Blandt andet ved at sætte mere fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi, naturen og gennem øget opmærksomhed på de klima- natur- og miljømæssige vigtige punkter i FN's 17 verdensmål. 


Kommunen tillader kæmpe-gylletank

Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland er betænkelige ved placeringen af en fem millioner liter gyllebeholder på kanten af et engområde ovenfor Aggersund by. Efter DN's opfattelse er der fare for naturen i de Natura 2000-beskyttede strandenge ved Aggersund i tilfælde af et massivt udslip eller et kollaps, som desværre ikke kan udelukkes. Engen ovenfor byen er gennemskåret af grøfter, der i tilfælde af et uheld vil transportere den miljøgiftige gylle ned mod fjorden og måske endda oversvømme de mest udsatte private haver.

Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at der etableres en sikringsvold omkring hele tanken med kapacitet nok til at standse de fem millioner liter gylle i tilfælde af et massivt uheld.

Vesthimmerlands kommune er imidlertid tilfreds med, at de nærmeste åbne grøfter rørlægges og at der anlægges en kontrolbrønd, så en eventuel langsom udsivning kan afsløres. Kommunen har derfor nu givet tilladelse til etableringen af kæmpe-gyllatanken.


DN Vesthimmerlands visualisering af det planlagte biogasanlæg, set cirka 100 meter øst for anlægget. (Landskabsfoto: Google Earth. Silhuet: Dansk Biogasrådgivning / VVM-redegørelsen)

Biogasanlæg bør placeres i et industriområde

DN Vesthimmerland er bekymret for risikoen for store udslip fra det planlagte biogasanlæg ved Holme

I forslaget til kommuneplantillæg for det planlagte biogasanlæg ved Holme hedder det, at "Anlægget skal udformes og indpasses i området, så det fremstår som en helhed og passer sig afdæmpet ind i det nære omgivende miljø. Bygningsanlæg skal udføres ...... i respekt og overensstemmelse med lokalområdets bygningskultur."

Men da det er planen at lægge det 25 meter høje biogasanlæg med de to 60 meter høje skorstene midt i det åbne, flade landskab nordøst for Farsø, er kommunens krav en umulighed. Et industrianlæg af de dimensioner kan under ingen omstændigheder passes afdæmpet ind i et åbent landskab - tre ståltanke på 25 meter, seks procestanke i beton på 16 meter og en kæmpehal på 20 meters højde kan aldrig camoufleres som en moderne landbrugsejendom.

Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening at lægge industrianlægget i et eksisterende industriområde, for eksempel i Farsø eller eventuelt i Aars.

Det er ikke kun den visuelle forurening, der bekymrer Dansk Naturfredningsforening. Som anlægget er planlagt, har det kapacitet til at rumme mere end 94 millioner liter flydende gylle og forurenet vand. Det svarer til mængden af vand i en rund sø på 345 meter i diameter og en gennemsnitsdybde på én meter. Da anlægget ligger kun en halv kilometer

fra Trend Å og terrænet naturligt falder ned mod åen, er der alvorlig risiko for en katastrofal forurening, hvis der sker et større udslip af gylle eller forurenet vand.

Vesthimmerlands Kommune lægger op til, at der bygges en jordvold omkring biogasanlægget, så et eventuelt gylleudslip kan begrænses. Kommunen forlanger imidlertid ikke, at volden effektivt indhegner anlægget, men tillader, at der er åbninger mod nord ud mod Holmevej og en mindre åbning mod syd, hvor terrænet falder ned mod Røjbæk.

Mange fortidsminder på grunden

Under arbejdet med høringssvarene har bestyrelsen i DN Vesthimmerland også konstateret, at der er væsentlige fortidsminder på det areal, der i lokalplanforslaget lægges ud til biogasanlægget. Da fortidsminder imidlertid hører under Vesthimmerlands Museum, har DN ikke taget denne problemstilling med i sine høringssvar.

Det samme gælder den øgede trafikbelastning i fx. Havbro og de problemer, beboerne i to boliger klods op ad anlægget vil få med støj og lugt. Den type problemstillinger hører ikke ind under DN's interesseområde og er derfor heller ikke taget med i høringssvarene, der kan hentes nedenfor.


Fem nye kulturbanker på vej i Livø Bredning

 

Foreningen Muslingeerhvervet, der består af fiskere og industrivirksomheder,  vil have tilladelse til yderligere fem kulturbanker med blåmuslinger i Livø Bredning ud for nordspidsen på Mors

Foreningen Muslingeerhvervet vil gerne have placeret de fem nye muslingebanker lige vest for Buksør Odde på Mors.

I september 2018 gav Fiskeristyrelsen tilladelse til at anlægge to kunstige muslingebanker i Livø Bredning i Limfjorden vest for nordspidsen af Mors. Det er Foreningen Muslingeerhvervet, der gerne vil afprøve ideen med de såkaldte "kulturbanker". De kunstigt anlagte muslingebanker er en af anbefalingerne fra Det Nationale Bioøkonomipanel, som regeringen støtter op om. Derfor kom der i sommer en bekendtgørelse, netop om kulturbanker til muslingeproduktion.

Nu har foreningen så ansøgt om tilladelse til at anlægge yderligere fem kulturbanker i Livø Bredning, lidt sydligere end de to godkendte placeringer.

Denne gang skal muslingebankerne ligge tættere på land - og dermed er der større risiko for, at bankerne vil komme i karambolage med det værdifulde ålegræs. Desuden placeres den nærmeste kulturbanke kun 350 meter fra Natura 2000-område H29 og Fuglebeskyttelsesområde F26, Dråby Vig. Den relativt korte afstand giver en vis risiko for, at kulturbankeproduktionen kan påvirke Natura 2000-områderne negativt.

Derfor har DN  Vesthimmerland sammen med DN Morsø og DN's sekratariat også denne gang sendt et høringssvar til Fiskeristyrelsen, hvor DN beder styrelsen om at stille krav til en evt. tilladelse, så en uheldig påvirkning af miljøet og livsvilkårene for fuglene omkring Buksør Odde og Dråby Vig undgås.


Alle vore vandløb er værdifulde korridorer for spredning af både insekter, dyr og planter

Brede åer eller smalle grøfter - alle er de vigtige korridorer for spredning af insekter, dyr og planter i det åbne land. Til gavn for mangfoldigheden i vores natur - med et fint ord biodiversiteten. Det gælder uanset om vandløbet er målsat i vandmiljøplanerne eller ej.

Men skærer man hvert år plantevæksten i vandløbet og på brinkerne ned til rødderne og den bare jord, ødelægges vandløbets naturmæssige værdi. Grøften eller bækken  kan så ikke længere fungere som spredningskorridor og et fristed for insekter, dyr og planter.

Vesthimmerlands Kommune har i år taget hul på arbejdet med nye vandløbsregulativer. Hvor vandløbet er målsat til "god økologisk tilstand" ser regulativet nogenlunde fornuftigt ud, set med naturens briller. Kommunen kunne dog efter DN's opfattelse nøjes med en enkelt årlig grødeskæring de fleste steder og kommunen kunne med fordel anvende selektiv grødeskæring, foretaget af uddannet mandskab.

Derimod ser det desværre anderledes ud for de mindre vandløb, der ikke er målsat i vandmiljøplanen. Her vælger Vesthimmerlands Kommune - forhåbentlig mod bedre vidende - at fastslå, at grøfterne ikke har nogen miljømæsssig værdi. Derfor lægger de nye regulativer op til hårdhændet behandling af de mindre vandløb, der fremover mere får karakter af afløb end af grøfter med værdifuldt plante- og dyreliv.

DN Vesthimmerland har med hjælp fra DN's sekretariat afgivet høringssvar, hvor vi advarer mod den enøjede behandling af vandløb uden fastsatte miljømål - og hvor vi roser fornuftig nytænkning, når det gælder de større, målsatte vandløb. 


Tilladelse til muslingebanker imødekommer DN på flere punkter

Fiskeristyrelsen har givet tilladelse til anlæg af to kunstige muslingebanker i Livø Bredning nær nordspidsen af Mors. Det er sket efter en haste-høring, hvor blandt andre DN Morsø, DN Vesthimmerland og DN's sekretariat i fællesskab har afgivet et grundigt høringssvar. I tilladelsen tilgodeser Fiskeristyrelsen flere af de hensyn, som DN har påpeget som vigtige af hensyn til beskyttelsen af den marine natur i området. Blandt andet at det kontrolleres, at bankerne ikke hindre ålegræssets udbredelse, at der kun anvendes yngel fra lineopdræt i Limfjorden og at der føres kontrol med bekæmpelsen af for eksempel søstjerner og fugle, der lever af muslinger.

De kunstige muslingebanker er de første såkaldte "kulturbanker", som bl. a. Det Nationale Bioøkonomi-panel anbefaler. Panelets forestilling er, at kunstigt anlagte og intensivt "dyrkede" muslingebanker kan bidrage til en større fremtidig høst af værdifulde proteiner til både mennesker og dyr. Da man kan forvente anlæg af flere kulturbanker i fremtiden, især hvis erfaringerne med de to første viser sig positive, har det været vigtigt for DN at arbejde for en omhyggelig godkendelsesprocedure i Fiskeristyrelsen. Forarbejdet til de to første kulturbanker var imidlertid meget overfladisk og utilstrækkeligt - og for at slå hovedet på sømmet, var høringsfristen kortet meget ned af hensyn til ansøgerne, der gerne ville udlægge muslingeyngel allerede i starten ad september på baggrund af en ansøgning modtaget i Fiskeristyrelsen 24. august.

Derfor er det med tilfredshed, at DN Vesthimmerland kan konstatere, at Fiskeristyrelsen tager sin opgave som kontrolmyndighed seriøst og at DN er blevet hørt.

Blåmuslinger_Pixabay_Vancouver_Island
En forening bestående af syv virksomheder og 71 kutterejere vil anlægge i alt 30 hektar kunstige muslingebanker i Livø Bredning.
(Foto: Pixabay, Vancouver Island)

Haste-høring om muslinge-kulturer i Livø Bredning

8. september 2018

30 hektar kunstige muslingebanker i Livø Bredning ud for nordspidsen af Mors. Det er, hvad Foreningen Muslingeerhvervet netop har søgt Fiskeristyrelsen om tilladelse til. Foreningen består af syv fiskeindustrier og -opkøbere sammen med ikke færre end 71 kutterejere med tilknytning til Limfjorden.

Det er ny bekendtgørelse fra juni i år, der gør det muligt for alle interesserede at anlægge en eller to op til 15 hektar store kulturbanker med muslinger eller østers i de indre danske farvande. Bekendtgørelsen er blevet til efter anbefaling fra Det Nationale Bioøkonomipanel, der ser store muligheder for at skabe jobs og vækst ved at fremme udviklingen af nye værdikæder, baseret på tang og muslinger. Panelet fokuserer ikke kun på forarbejdning til menneskeføde, men også anvendelse af tang og muslinger til dyrefoder.

Fiskeristyrelsen har sendt ansøgningen i haste-høring den 24. august med frist til 7. september, fordi ansøgerne gerne vil i gang med at anlægge de to kulturbanker allerede her i starten af september. Høringsmaterialet er imidlertid meget sparsomt og indskrænker sig i realiteten til at oplyse navnet på foreningen, placeringen af de to kulturbanker, vanddybden og hvor foreningen vil købe muslingeynglen.

Ansøgningen eller høringsmaterialet rummer derimod ingen oplysninger om bundforholdende på det sted, bankerne skal anlægges eller vurderinger af, hvordan muslingeproduktionen vil påvirke den marine natur og Natura 2000-området Løgstør Bredning, der kun ligger et par kilometer fra de påtænkte muslingebanker. DN - både sekretariatet og afdelingerne på Mors og i Vesthimmerland har derfor i fællesskab udarbejdet et høringssvar, hvor vi først og fremmest efterlyser en undersøgelse af forholdene på stedet og en vurdering af konsekvenserne for vandmiljøet.

Desuden påpeger DN i høringssvaret, at ansøgerens ønske om en hurtig tilladelse aldrig må føre til en mangelfuld eller forhastet sagsbehandling.



Sten Søndergaard

Hyllebjerg Bakker er delt mellem Naturstyrelsen og Vesthimmerlands Kommune. Specielt Naturstyrelsens del er presset af uønsket opvækst af rødgran, der spreder sig fra de private naboskove. Foto: Sten Søndergaard.

Ris og ros til Naturstyrelsen i Himmerland

DN har indsendt en række kommentarer til den kommende 15-årige driftsplan for Naturstyrelsens skove og naturarealer. I Himmerland er der overvejende ros til styrelsen, men DN peger også på en række mangler, især Naturstyrelsen Himmerlands lave ambitionsniveau i forvaltningen af de naturmæssigt særligt værdifulde skove.

I Vesthimmerland er Naturstyrelsens skove og arealer ret beskedne. Det drejer sig fortrinsvis om Livø, Vilsted Sø, De Himmerlandske Heder og nogle mindre arealer, blandt andre Aars Skov, Jenle Plantage, Navn Sø og Hyllebjerg Bakker.

Forslaget til driftsplan for Himmerland kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside - brug knappen nedenfor. Den linker direkte til Naturstyrelsens hjemmeside i et nyt vindue.

DN har samlet de enkelte afdelingers kommentarer i et fælles høringssvar for hele Himmerland. Du kan hente høringssvaret ved at klikke på knappen nedenfor. Bemærkningerne fra DN Vesthimmerland finder du til sidst i høringssvaret.


Lad Trend Å løbe frit ud i bugten

Strandengen ved udløbet af Trend Å har med sine småbakker, søer og vådområder et betydeligt naturpotentiale. Foto: Sten Søndergaard

Efter ønske fra ejerne af strandengen nordøst for udmundingen af Trend Å har kommunen søgt om tilladelse til hvert år at grave op til 2.200 kubikmeter sand væk omkring åmundingen. Kystdirektoratet ser positivt på ansøgningen og mener, at sandet kan flyttes til stranden midt i Bjørnsholm Bugt.

Omvendt mener DN Vesthimmerland, at betonmurene ved udløbet bør fjernes. Det vil blive meget billigere i det lange løb - og samtidig vil naturværdierne omkring udløbet få et betydeligt løft.

DN Vesthimmerland foreslår, at Vilsted Sø bliver Natura 2000-område. Foto: Flemming Fragtrup

Fem svar på Natura 2000-høring

Vilsted Sø har udviklet sig til et eldorado for andefugle og gæs. Derfor foreslår DN Vesthimmerland, at søen bliver Natura 2000-område. Forslaget kommer som et af fem svar fra afdelingen på høringen om at reducere det samlede danske Natura 2000-areal med 23.000 hektar. Blandt de øvrige svar er et forslag om at lade Natura 2000-området følge fredningsgrænsen for De himmerlandske Heder. På Lovns Halvø foreslår afdelingen af bevare den centrale del af halvøen som Natura 2000-område og i Lerkenfeldt Ådal foreslår afdelingen at udvide Natura 2000-beskyttelsen med to nye områder. 


Færre naturområder i den nye kommuneplan

Den nye kommuneplan KP17, som politikerne i Vesthimmerland vedtog i december, reducerer de Særlige Naturområder og Naturområder med omkring en tredjedel. Det finder DN Vesthimmerland stærkt problematisk, som det fremgår af afdelingens høringssvar. Desuden finder DN Vesthimmerland, at den nye kommuneplan er upræcis i formuleringerne og at der er åbenlyst modstridende udpegninger, når det gælder arealanvendelse.

Vesthimmerland Kommune er imidlertid ikke enig i DN's synspunkter, som det fremgår af forvaltningens gensvar på afdelingens synspunkter.

I den nye kommuneplan reducerer Vesthimmerlands Kommune de arealer, der er udlagt til natur, med en tredjedel. Sortemosen og Hyllebjerg bakker på billedet er dog fredede og kan ikke inddrages til andre formål. Foto: Sten Søndergaard