Igennem en periode på omkring 60 år havde vandet i Sønderup Å været brugt til ørredopdræt.

Men efterhånden som man blev opmærksom på dambrugenes belastning af miljøet, og derfor strammede de miljømæssige vilkår for fortsat drift, opgav mange dambrugere deres virksomhed.

Dambruget ved Højris Mølle blev i 2006 erhvervet at Danmarks Naturfond, og der blev iværksat et omfattende naturgenopretningsprojekt. Men da Sønderup Å danner grænsen mellem Vesthimmerland og Rebild kommuner, er det ikke kun 'vores' projekt.

I anledning af indvielsen af naturgenopretningen ved Højris Mølle inviterede DN Aars-Aalestrup Lokalkomite og Rebild Afdeling lørdag den 12. maj 2007 til tur i området under ledelse af Danmarks Naturfonds administrator Lars Johansen.

Omkring 35 mennesker tog imod invitationen.

Ved naturgenopretningen er dambrugets stemmeværk fjernet, og det har bevirket et fald i vandstanden (opstrøms) på mere end ½ meter.

Da dambrugets betonbassiner var blevet fjernet, var området, hvor de havde været, nu ganske hærget af de maskiner, der havde været anvendt til den opgave. Det måtte så vise sig, om naturen ville være i stand til at hele sårene.

Billedet er fra den 12. maj 2007.

Efter turen takkede præsident for Danmarks Naturfredningsforening (og formand for Naturfonden) Ella Maria Bisschop-Larsen Danmarks Naturfonds administrator Lars Johansen for en interessant og inspirerende rundvisning, og hun takkede de fremmødte for den interesse, de har vist projektet.

Vi kunne dårligt styre vores nysgerrighed, så vi kiggede igen på projektet, og den 6. oktober så området sådan ud

Efterhånden som vegetationen på bakkeskråningen nord for området har vokset sig kraftig, er det ikke længere muligt herfra at danne sig et indtryk af naturgenopretningen. Billedet er fra den 12. september 2010.

Men projektet er ikke gået så godt, som man havde ønsket. Før dambruget blev anlagt, var området eng, der tjente til græsning for kreaturer. Nu er det en ufremkommelig sump, hvor det ikke er muligt for dyr at færdes.

Langs åen vokser der el, og dens tætte rodnet hindrer vandet i området i at finde vej ud i åen.

Et korps af drabelige kreaturer sørger for at pleje området, som også omfatter en del skov.

Møllehjulet i den mølle, der har givet navn til området. Endnu er møllens skæbne ikke afgjort, men Danmarks Naturfond ønsker møllen bevaret, så man kan se, hvorfra området har sit navn. Det er dog ikke klart, hvilke muligheder der er for at opfylde dette ønske. Hvis nogen har ønske om at indgå i et team, der kan stå for en restaurering, hører vi (og Danmarks Naturfond) gerne derom.

Vandet, der i sin tid drev møllen, kom overvejende fra kilder i møllens umiddelbare nærhed.

Vandet blev opsamlet i to damme, for at man bedre kunne udnytte kraften, når man havde brug for den.