Arrangement

Årsmøde torsdag den 16. november 2023

Torsdag den 16. november 2023 var omkring 30 personer mødt op til DN Vesthimmerlands årsmøde i den Jydske Rosenparks smukke pavillon i Aalestrup.

Efter velkomst ved formanden Jakob Kortegaard var der oplæg ved borgmester Per Bach Lauersen. Oplægget var om kommunens grønne fremtid og dermed arealanvendelsen i Vesthimmerlands kommune.

De fremmødte blev præsenteret for den rapport som et enigt byråd godkendte i 2022, lavet af Realdanina og CONSITO, vedr. CO2 reduktion på 70% i 2030. Byrådet har øget målet til 88%, som blev enstemmigt vedtaget i byrådet.

Oplægget spændte bredt fra biogasanlæg, vindmøller, solceller, power-to-X (PtX) anlæg og pyrolyseanlæg samt større vådområder og tiltag i landbruget alt sammen for at reducere CO2 og lave grøn energi. Borgmesteren kom ind på ønsket om arbejdspladser og bosætning, ønsket om at udnytte overskudsvarmen fra energianlæg og behovet for grøn infrastruktur, så strøm, varme, brint, ethanol m.v. kan komme derhen, hvor det skal anvendes.

Det er vedtaget at de penge, der er i VE projekterne, skal blive i de lokalområder, der bliver berørt, men der var ønske fra deltagerne om at nogle af pengene kan anvendes til at skabe mere natur.
Der var stor spørgelyst, og især spørgsmålet om mere og mere sammenhængende natur og biodiversitet fyldte meget hos de fremmødte.

I bestyrelsens beretning kunne deltagerne høre om en fremgang på 69 medlemmer i 2023. De hørte om samarbejde mellem DN og DOF i bl.a. Grønt Råd, med forslag til kommunen om at udarbejde en naturpolitik og om til krav til kommende VE anlæg. Kommunen er i gang med naturpolitikken.

Derudover hørte deltagerne om kystvandrådet for dele af Limfjorden, arbejdet for mere natur, tjek af nogle af kommunens fredninger og det 2-årige projekt om registrering af flagermus i kommunen.

Efter valg består bestyrelsen af Jakob Kortegaard (Urhøje), Lise Norre (Aars), Bent Frost (Haubro), Kaj Søndergaard (Giver), Ole Andersen (Louns) og Hanne Tindal Madsen (Vindblæs). Som suppleanter valgtes Charlotte Weirsøe, Steffen Verlin, Laust Knudsen og Anne Becher, derudover er Ellen Poulsen, Margrethe Carstensen og Peter Winther-Sørensen ad hoc aktive.
Ved 1. bestyrelsesmøde efter årsmødet konstituerede bestyrelsen sig med Jakob Kortegaard som formand og Lise Norre som næstformand.

Den 16. april 2024 arrangerer Vesthimmerlands Teaterforening i samarbejde med DN Vesthimmerland årets klimaforestilling ”At lære at dø”, som spilles i Musikhus ALFA i Aars.