Lerkenfeldt Ådal

Lerkenfeldt Å snor sig langs Storholmens stejle skrænter. Foto: Sten Søndergaard

Lerkenfeld Å

Midt i vores smukke landskab i Himmerland ligger Lerkenfeld Å.

Lerkenfeld Å er vellidt af fiskere, naturelskere og folk, som interesserer sig for historie.

Der ligger megen historie gemt i og omkring åen.

Her er et lille uddrag af ting som omhandler Lerkenfeld Å.

Hvor intet andet er nævnt, er kilderne bogen; ”Lerkenfeld Å i fortid og nutid”, af lodsejerlauget ved Lerkenfeld Å.

Se Lena Versluis' billeder fra Lerkenfeld Å's udspring til dens udløb i Lovns Bredning

Fakta om Lerkenfeld Å

Lerkenfeld Ådal blev fredet i 1978. Denne fredning berørte 157 lodsejere.

Lerkenfeld Å udspringer nord for Stenager i skellet mellem Mejlby by og Holmegaard by.

Den totale længde på Lerkenfeld å er 38.040 m.

Der er skrevet en bog om Lerkenfeld Å, der omhandler:

• Åens opståen, Lerkenfeld fjordarm
• Lerkenfeld Å og det offentlige
• Lerkenfeld Å-systemet
• Uddrag af Lerkenfelds historie
• Vandmøllerne ved Lerkenfeld Å
• Spange og Broer, lidt om Brokorn
• Wombwell´s Menageri og Gedsted Bro
• Gedstedbro, Kærhuset, fiskerisag, oversvømmelser
• Overfaldet på Hans Holmmark
• Vandring nedstrøms, gårde, teglværk, dambrug
• Engenes betydning: Tørvegravning, hæverten
• Uddrag af Rinds Herreds krønike
• Livet ved åen. J. Cæsar Jensens erindringer
• Lystfiskerne og Lerkenfeld Å
• Fuglelivet ved Åen

En af de små historier som fortælles i bogen er om Kong Valdemar.

Der fortælles om Kong Valdemar – med tilnavnet Atterdag – at han en dag standsede op ved overgangen over en å, og i dybe tanker betragtede vandet, der strømmede hastigt mod åens udløb i havet. Han fik den ide, at kraften i denne vandstrøm måtte kunne udnyttes, for – som det hedder: ”Kongen ville ikke tillade, at vandene løb i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til nytte”.

Det berettes videre, at kongen lod åløb opstemme flere steder og af holdt udgifterne ved stemmeværkerne, for at vandflod ikke under uvejr og tøbrud skulle ødelægge dæmningerne og vandmøllerne.

Derfor har der været en del møller langs Lerkenfeld Å:

• Højslev Mølle
  ved hovedvej 13, som indtil 1821 lå i Binderup sogn. I 1821 brændte møllen og man flyttede den til den modsatte bred, så den nu kom til at ligge i Simested sogn. Højslev mølle nævnes i 1536. – som blev skænket i gave til Skt. Jørgens hospital i Viborg af Kong Christian III.
  
  
• Kællingetand mølle
  Et sandemandsbrev fra Gislum herredsting 1442 nævner Kællingetand, som liggende mellem Aarup, Østerbølle og Knudstrup. Kællingetandgården lå oprindelig helt nede ved Lerkenfeld Å på en holm, som kaldes Brekkenholm. Stedet ligger i umiddelbar nærhed af broen, der i dag fører over til Kastrupgård i Testrup sogn. Ådalen er på dette sted meget smal og med høje skrænter på begge bredder.
  
  
• Bonderup eller Bro mølle (Lerkenfeld Møllegård)
  Lerkenfeld Møllegård ligger en halv kilometers vej fra hovedgården – mod øst. Den har helt op til vort århundrede haft fælles ejerliste med Lerkenfeld.
  
  
• Hovgaard mølle
  i Vesterbølle sogn. Den kendte herredsfoged på Vesteris forklarer i en af sine bøger ordet Hovgård derhen, at det betegner et sted, hvor adelen eller bisperne har deres uddannede krigsfolk indkvarteret.
  
  
• En sandsynlig vandmølle i Ullits enge.
  Det er sandsynligt, at der i præstegårdens jorder, som gik ned til Lerkenfeld å, har været en vandmølle, antagelig en skvatmølle. Der var på stedet passage over åen til Vesterbølle.
  
  
• Gedsted Vandmølle ved Gedsted bro.
  Nogle hundrede meter fra åmundingen ved Louns bredning, hvor vandet fra Lerkenfeld Å forenes med Limfjordens vande, krydses åen i dag af en moderne landevejsbro af jern og beton. Her ved åens nedre løb har der engang ligget en vandmølle. Den menes dog nedlagt om ved år 1600.

Den Middelalderlige passage over åen mellem Lerkenfeld og Bro mølle.

I sin oprindelige skikkelse må borggårdsanlægget på Lerkenfeld (Bonderup) have været ret enestående med ringmur og hjørnetårne. De brede grave har kunnet holde en eventuel angriber på afstand, og trods den ringe murtykkelse må anlægget have haft en vis betydning i forsvarsmæssig henseende.

Fjordarmen, som blev til en å

Istiden har skabt landskabet i Himmerland, som vi kender det i dag. Et morænelandskab med tundraer, moser og sumpe, bakker og dale. Under isen i istiden dannede smeltevandet floder, søer, fjorde og vige.

Lerkenfeld ådal dukkede op af det smeltende is og blev til en fjordarm.

Vandstanden i Lerkenfeld-fjorden anslås at have været 8 meter over den nuværende ås vandspejl.
(Kilde;”Lerkenfeld Å i fortid og nutid”, af lodsejerlauget ved Lerkenfeld Å)

Langs Lerkenfeld ådal findes der diger. Et af digestederne, som vi kender så godt, er holmen.

Herregården Lerkenfeld ligger smukt ned til de fredede enge ved den naturligt slyngede Lerkenfeld Å.

Lerkenfeld har lige siden middelalderen været en af egnens betydeligste gårde med studeavl som vigtigste indtægtskilde.

Gården ligger på et gammelt voldsted og omtales allerede i 1455.

Hovedfløjen er opført i 1540-erne og fredet i klasse A. Gården har været i slægten Kjeldsens eje i 200 år. Ved Lerkenfeld stod der i 1200-tallet en stenbro svarende til den ved Løvel Bro.

Kilde: fra folderen ”fortiden i Rinds Herred”

Istiden

Under sidste istid var Sydvest-Himmerland isdækket. For ca.18.000 år siden stod isranden ved hovedopholdslinien vest og syd for Viborg.

Mod slutningen af istiden for ca. 17.000 år siden smeltede isen bort mod nord. Foran isranden gravede smeltevandsmasserne brede smeltevandsdale. Herved blev dalene med de tre store åer Skals Å, Simested Å og Lerkenfeld Å dannet. Der var også et par kuldeperioder med nye isfremstød. Herved dannedes der to mindre israndsbakkedrag med randmoræner, først Tulsbjerge og senere Hverrestrup Bakker. Smeltevandet aflejrede store mængder sand, som er grunden til den ret sandede jordbund på egnen.

Kilde fra folderen ”Fortiden i Rinds Herred”

Middelalderen

Siden oldtiden har man kunnet færdes næsten tørskoet op gennem Jylland på den midtjyske højderyg. Her gik »Oksevejen« eller »Hærvejen«. Men nord for Viborg måtte man passere flere åer og vandløb.

I Himmerland findes derfor levn efter nogle af landets ældste broer. Ved Skinders Bro var der en træbro i år 999. Og der var stenbroer over både Skals Å, Simested Å og Lerkenfeld Å allerede i 1200-tallet.

Munkene kom til Viborg i 1200-tallet. De bragte hospitalsvæsen og vandmøllebyggeri med sig til egnen. Testrup fik kloster og hospital i 1439. I det gamle Rinds Herred var der tidligere mindst et dusin vandmøller.

I 14-1500-tallet blomstrede egnens herregårde. I denne sandede landsdel var det studegårde, der lå tæt ved de frodige græsningsenge ved fjorden og i ådalene. Lynderupgård i syd og Lerkenfeld i nord er stadig egnens betydeligste gårde.

Kilde fra folderen ”fortiden i Rinds Herred”

Hjortetaksøksen

Hjortetaksøksen med sin lette indridsede udsmykning har været et jagtvåben eller et værdighedstegn og ikke et arbejdsredskab.
Den har tilhørt en jæger på en af de mange bopladser langs Limfjordens kyster.

For 7000 år siden nåede fjordens vige langt ind i de nuværende ådale, og øksen er fisket op af Lerkenfeld å.  Dengang var øksen skæftet på en kæp eller en tynd gren, og figurerne på siden har haft en særlig magisk og dekorativ betydning.

Kilde: viborghistorie.dk (ikke længere tilgængelig).

Se Lena Versluis' billeder fra Lerkenfeld Å's udspring til dens udløb i Lovns Bredning