Fredninger i Vesthimmerlands Kommune

Fredede gravhøje og stensætninger på bakkekammen vidner om, at de skønne Hverrestrup Bakker har været beboede siden oldtiden. Foto: Sten Søndergaard

I Vesthimmerlands Kommune er vi velforsynet med fredninger - 31 specifikke. Dertil kommer de generelle – dvs. ting, der af deres natur er fredet, som f.eks. diger og gravhøje. Kirker er automatisk fredet efter Folkekirkeloven. Også et antal bygninger er fredet - Aggersborggård. Koppesmølle Andelsmejeri, Frederik VII's kanal: Kanalfogedboligen og Gitterdragerdrejebroen, Kanalbetjenthusene ved Lendrup, Lerkenfeld og Vitskøl Kloster. Men vi interesserer os – i sagens natur - hovedsageligt for naturfredninger.

På hjemmesiden 'www.fredninger.dk' finder du flere oplysninger – ja faktisk om alle Danmarks specifikke fredninger. Klik på linket, og zoom ind på kortet – eller søg direkte på en af fredningerne.

• Aggersborg og Aggersund
• Aggersund Skrænten og Løgstør Enge
• Frederik 7.’s Kanal
• Lendrup Strand
• Næsby Dale
• Livø
• Præstens Høj
• Bjørnsholm, skaldynge
• Bjørnsholm Strand
• Danbo Gravhøje
• Hyllebjerg Kirke og Hede
• Trend Ådal
• Ertebølle Hoved og Strand
• Myrhøj, stenrække
• Grønnerup Strand
• Lovns Halvø
• Giver Lynghede
• Hverrestrup Bakker
• Johannes V. Jensens Minde
• Kelddal Mølle
• Lerkenfeld Ådal
• Navnsø og Øjesø
• Rævemosen og Borremosefæstningen
• Sjørupgårde Sø og Tandrup Sø
• Østerbølle Lynghede
• Bavnehøj
• Bavnehøj, Østerbølle
• Højbakke
• Vormstrup Gravhøje
• Sønderup Ådal
• Simested Å

Fredninger - den ultimative naturbeskyttelse

Omkring fem procent af Danmarks areal er fredet. Fredninger har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlæge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. En fredningssag kan startes af staten (miljøministeriet), kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening.     

Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammer for et områdes drift ud i al fremtid. Derfor er fredning den ultimative form for naturbeskyttelse.

Bestemmelserne i en fredningssag fastlægges nøje fra sag til sag, så de passer til det enkelte områdes behov. Med en fredning kan man f.eks. fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, en bestemt naturpleje osv.

Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening, der har ret til at starte (rejse) fredningssager. Når en fredningssag rejses, starter i princippet en retssag, hvor en dommer med særlig kompetence i fredninger (fredningsdommer) vurderer fredningsbestemmelser og de erstatningskrav, som indløber fra de berørte ejere. Der skal nemlig betales fuld kompensation for de tab, lodsejerne påføres.

Fredningssager kan tage mange år. Der er ikke så underligt, idet bestemmelserne rækker ud i al fremtid, og fordi udredning af erstatningsspørgsmålene kan være kompliceret.

Det er almindeligt, at fredningsforslag får en ret blandet modtagelse eller vækker decideret modstand i første omgang. Erfaringerne viser imidlertid, at fredninger, når de endelig er afsluttet, næsten altid er populære. De bliver kilde til lokal stolthed, og de betyder ofte, at nærområdet bliver mere attraktivt. Det er f.eks. velkendt, at husannoncer refererer til, at der er fredede områder i nærheden.

Danmarks Naturfredningsforening har været med ved hovedparten af de fredninger, der er gennemført i Danmark, og man kunne tro, at der nu ikke er meget mere at frede og bevare. Men sådan er det ikke! For det første er der stadig mange bevaringsværdige områder, der ikke er fredet. For det andet er der dels brug for at revidere mange af de gamle og utidssvarende fredningsbestemmelser og dels brug for fredninger, når man skal realisere naturpleje, naturgenopretning eller oprette rekreative områder, adgang til fortidsminder og udsigter, nationalparker, naturparker osv.